Malling Dampmølle

BESKRIVELSE
Opførelse af 52 boliger, fælleshus, gæstebolig og fællesarealer i Malling

BYGHERRE
Urbanus ApS

BYGGEÅR
Februar 2021 – Oktober 2022

AREAL
5545 m²

ENTREPRISEFORM
Totalentreprise

På den “historiske” grund, hvor Malling Dampmølle og savværk i i sin tid husede, har Cj Group opført 52 boliger bestående af både rækkehuse og lejligheder i ét og to plan, et fælleshus og en gæstebolig. Herudover er der etableret pladser, gårdrum, haver og gadeforløb, for at skabe et område med en ny og spændende arkitektur, som har taget udgangspunkt i de gamle trelængede købmandsgårde og stationsbypræg, som karakteriserede Malling i gamle dage.

Bebyggelsen består af sammenbyggede boliger i et til fire etager med sadeltag. Taget følger højdespringene i ét glidende forløb, og tag- og facadebeklædning er opført i enten samme materiale, eller i materialer der visuelt giver indtryk af, at tag og facader har samme materiale og samme nuance.

De flerlængede åbne gårdmiljøer skaber rammerne for både ét stort og flere mindre fælles mødesteder, der fremmer sociale relationer og inkluderende og ligeværdige fællesskaber. Sociale relationer og fællesskaber er afgørende for vores livskvalitet. Stærke fællesskaber kan trives alle steder, men de rette fysiske rammer kan være med til at udvikle og styrke nye inkluderende og ligeværdige fællesskaber i bebyggelsens åbne rum, når vi mødes under samme tag i fælleshuset, på de fælles terrasser, i urtehaverne, på petanque-banen eller når børn og børnebørn leger på legepladsen.

Cj Group’ s ydelser på projektet:
Projekteringsledelse | PSS- og arbejdsmiljøkoordinering | Kvalitetssikring og D&V | Projekt- og byggeledelse

På dette projekt, har Cj Group været med, næsten helt fra start. Vi har bistået bygherre og rådgivere med sparring og projektering samt endelig tilrettelæggelse af byggeriet.

Som totalentreprenør, er vi ansvarlige for kvalitetssikringen på hele projektet. Og ligesom på alle vores projekter, ligger Cj Group stor vægt på at kunne medvirke til en “mangelfri aflevering til tiden”.

Under udførelsesfasen benyttes der en digital platform til kvalitetssikring, som derved sikrer løbende udbedring af mangler som de opstår, og vi har stor succes med en ”før-aflevering” hvor byggeriet gennemgås og mangler udbedres fra de respektive underentreprenører inden den endelige overdragelse til bygherre.

Flere
referencer

Hasseltoften

Opførelse af ny boligbebyggelse bestående af 5 almene boliger i lavenergiklasse 2020 ved optimering af

Marmorpladsen

På torvet i Hørning midtby har Cj Group opført et butikscenter med 900 m² butikslejemål

Stationsparken

Projektet omfatter opførelse af 2 punkthuse i 3 etager og 2 punkthuse i 4 etager