Marmorpladsen

BESKRIVELSE
Opførelse af butikscenter med p-kælder samt 16 lejeboliger på Torvet i Hørning

BYGHERRE
Ejendomsselskabet Marmorpladsen ApS

BYGGEÅR
2015

AREAL
3300 m²

ENTREPRISEFORM
Totalentreprise

På torvet i Hørning midtby har Cj Group opført et butikscenter med 900 m² butikslejemål i stueetagen samt i alt 16 lejeboliger fordelt på 1. og 2. sal. Under det hele er der etableret p-kælder med tilhørende depotrum.

Projektet på Vester Allé i Hørning er helt sit eget. Med parkeringsanlæg i kælderen og fokus på lysindfald og samhørighed med de eksisterende bygninger på torvet er det lykkedes holdet bag ”Marmorpladsen” at skabe en fantastisk bygning, som både borgere og beboere i Hørning kan nyde mange år fremover.
På 1. salen er der mellem 2 bygningskroppe med ejerlejligheder, skabt et lyst og åbent gårdrum til brug for ejendommens beboere. Et gårdrum der, belagt med flotte italienske keramiske fliser, skaber rum for et fællesskab for ejedommens beboere og gæster.

Samarbejdet med bygherren om at skabe flotte og funktionelle rammer inden for projektets økonomiske rammer er forløbet forbilledligt. Med en kombineret sans for detaljer, kvalitet og funktionalitet er det gennem hele projektet lykkedes gennem samarbejde og gensidig respekt at skabe ”byggeri for pengene”.

Bygningen er forsynet med moderne og energioptimeret elevator og på taget forsyner solcelleanlægget de fælles installationer. Alle lejemål er forsynet med markedets nyeste genvekslingsanlæg med skjult kanalføring i gulvene samt dørtelefonanlæg og Siemens hvidevarer. Til samtlige boliger hører en inde-liggende altan, der med sine flotte træbeklædninger og store vinduespartier mod boligen opleves som en integreret del af boligen.

Cj Group’ s ydelser på projektet:
Budgetansvar | PSS og arbejdsmiljøkoordinering | Projekt- og byggeledelse | Kvalitetssikring og D&V

Som totalentreprenør, er vi ansvarlige for kvalitetssikringen på hele projektet. Og ligesom på alle vores projekter, ligger Cj Group stor vægt på at kunne medvirke til en “mangelfri aflevering til tiden”. Afleveringsprocessen gennemføres bl.a. efter principperne i Bygherre Foreningens Kvalitetsudvalg ”Ny afleveringsproces” af 14. januar 2009.

Under udførelsesfasen benyttes der en digital platform til kvalitetssikring, som derved sikrer løbende udbedring af mangler som de opstår, og vi har stor succes med en ”før-aflevering” hvor byggeriet gennemgås og mangler udbedres fra de respektive underentreprenører inden den endelige overdragelse til bygherre.

Flere
referencer

Grønjords Ager

For Boligselskabet Domea Odder, har Cj Group opført 35 almene familieboliger på Grønjords Ager i

Strandbakkehuset

Strandbakkehuset

Cj Group har udført opførelsen af det nye Børne- og Unge Hospice ”Strandbakkehuset” i Rønde,

Østervænget

På Østergade i Odder, har Cj Group Aarhus A/S opført etape II af en bebyggelse