Byggeriet omfatter opførelse af 6 boformer for psykisk udviklingshæmmede med tilhørende fælles opholdsrum og funktioner.
Det opvarmede bygningsareal udgør i nybygningen 480 m², dertil opføres ca. 60 m² glasforbindelsesgang og 30 m² skur til depot, scooterparkering og affald.
Boligerne er opført som lavenergiklasse 2015 og opvarmes ved hjælp af jordvarme.
Det er grundlæggende Aarhus Kommunes ønske og krav at opføre bæredygtige byggerier, hvorfor der – ud over jordvarme- bl.a. er valgt papiruldisolering på lofter og monteret solcelleanlæg på taget.
Bebyggelsen er opført med en blanding af lette og tunge facader i tegl og cedertræslister. Bagmure er opført i porebeton og lejlighedsskel i betonelementer. Tagkonstruktionen er udført i krydsfiner og tagpap med listedækning.
Cj Group’ s ydelser på projektet:
Budgetansvar | PSS og arbejdsmiljøkoordinering | Projekt- og byggeledelse | Kvalitetssikring og D&V
Som hovedentreprenør, er vi ansvarlige for kvalitetssikringen på hele projektet. Og ligesom på alle vores projekter, ligger Cj Group stor vægt på at kunne medvirke til en “mangelfri aflevering til tiden”. Afleveringsprocessen gennemføres bl.a. efter principperne i Bygherre Foreningens Kvalitetsudvalg ”Ny afleveringsproces” af 14. januar 2009.
Under udførelsesfasen benyttes der en digital platform til kvalitetssikring, som derved sikrer løbende udbedring af mangler som de opstår, og vi har stor succes med en ”før-aflevering” hvor byggeriet gennemgås og mangler udbedres fra de respektive underentreprenører inden den endelige overdragelse til bygherre.