Troldehøjen og Labyrinten

BESKRIVELSE
Om- og tilbygning af daginstitutioner i Hasselager

BYGHERRE
Aarhus Kommune, Børn & Unge

BYGGEÅR
2016-2017

AREAL

ENTREPRISEFORM
Hovedentreprise

I Hasselager har Cj Group udført en om- og tilbygning på de to daginstitutioner Troldehøjen og Labyrinten. Under hele byggeriet har driften fortsat i institutionerne, og der har derfor været stor fokus på hensyntagen til både medarbejdere og “de små” brugere af husene.

Kolt Østervej 51
På adressen som huser Troldehøjen, er der blevet opført en tilbygning i et plan, som indeholder nyt grupperum, garderobe, depot og toilet. Toilettet er bygget sammen med et eksisterende puslerum og i forbindelse med opførelse af tilbygningen, er der blevet etableret endnu en indgang til institutionen.

Tilbygningen er opført i tungkonstruktion (tegl) og indvendigt er væggene blevet vandskuret som de eksisterende. Indvendige vægge er opført som let stålkonstruktion, gulve som betongulve med linoleum/vinyl belægning og lofter er udført som træbetonlofter/hygiejnelofter. 

Kolt Østervej 53
På nr. 53 bor Labyrinten, hvor en del af den eksisterende bygning er ombygget til grupperum med tilhørende puslerum og garderobe. Derudover er der udført et nyt vaskeri/rengøringsrum.

På 1.sal finder man kontorfaciliteter samt personalerum og toilet med bad.

Tilbygningen er udført i 2 etager med deraf følgende ombygning af tagkonstruktion m.m. Facademure er opført i tungkonstruktion og skillevægge i letkonstruktion. Gulve i stueplan er udført som betongulve med linoleum/vinyl belægning og på 1.sal er de udført som træetageadskillelse med spånpladegulv og linoleum/vinyl belægning.

Cj Group’ s ydelser på projektet:
Budgetansvar | PSS og arbejdsmiljøkoordinering | Projekt- og byggeledelse | Kvalitetssikring og D&V

Flere
referencer

Katrinebjergvej

På Katrinebjergvej i Aarhus N, har Cj Group etableret 12 nye taglejligheder på to eksisterende

Svinget

Svinget

I bydelen Nye ved Elev, nord for Aarhus, opfører Cj Group byggeriet ”Svinget” som kommer

Østergade Stadion

På det tidligere Østergade Stadion centralt i Horsens er der plads til mangfoldighed i de