Gudenå Hospice

BESKRIVELSE
Opførelse af nyt hospice med 12 stuer og fællesarealer i Brædstrup

BYGHERRE
Den Selvejende Institution Gudenå Hospice

BYGGEÅR
2015

AREAL
1898 m²

ENTREPRISEFORM
Totalentreprise

Gudenå Hospice er et nyopført hospice bestående af 12 sengestuer, store fællesarealer, storkøkken, åbent storkontor, cellekontorer, vaskerum m.m. Byggeriet er opført som lavenergi byggeri 2015 i betonelementer med en udvendig skalmuring med tilbagetrukne murfelter mellem vinduer som vandskures og males. På taget er der tagpap med kuppel ovenlys, og vinduer og terrassedøre er træ-alu med 3 lags glas.

Ved udformningen af huset har det været vigtigt at skabe et intimt, trygt og rart miljø både ude og inde, og samtidig et hus der fungerer optimalt for både patienter, pårørende, personale og frivillige.

Ved indretningen er der særligt lagt vægt på at hovedindgang og foyer bliver husets samlingspunkt, hvorfra der er direkte adgang til de 2 sengestueafsnit, opholdsstuer, personaleafsnit og mødefaciliteter.

De 2 sengestueafsnit er udformet således at der bliver mindst mulig trafik på gangene og dermed så meget ro som muligt. Det er opnået ved at have personalefaciliteterne samlet omkring en personalegang.

Alle sengestuer og opholdsarealer er sydvendte, med optimalt dagslys og nærhed til parken lige uden for de store vinduespartier, som gør det muligt at køre sengen ud på terrassen, som er delvist overdækket med 1,5m udhæng. Overdækningen giver beskyttelse mod både sol og nedbør. Både stuerne og terrasserne ligger lidt hævet over parken, hvilket giver en god privathed på sengestuerne.

Ved udformningen af det administrative afsnit er der lagt vægt på at skabe de bedst mulige forhold for det tværfaglige samarbejde mellem de forskellige personalegrupper. Alle kontorarbejdspladser og vagtstue er samlet omkring et tværfagligt kontormiljø, som har glasvægge og stillerum.

Husets kurvede forme er ikke bare æstetiske, men gør samtidig at man undgår fornemmelsen af lange gange.

Hele byggeriet er generelt præget af særlige detaljer og materialer som alle bidrager til at gøre huset ganske unikt for dets brugere og beboere.

Cj Group’ s ydelser på projektet:
Budgetansvar | PSS og arbejdsmiljøkoordinering | Projekt- og byggeledelse | Kvalitetssikring og D&V

Som totalentreprenør, er vi ansvarlige for kvalitetssikringen på hele projektet. Og ligesom på alle vores projekter, ligger Cj Group stor vægt på at kunne medvirke til en “mangelfri aflevering til tiden”. Afleveringsprocessen gennemføres bl.a. efter principperne i Bygherre Foreningens Kvalitetsudvalg ”Ny afleveringsproces” af 14. januar 2009.

Under udførelsesfasen benyttes der en digital platform til kvalitetssikring, som derved sikrer løbende udbedring af mangler som de opstår, og vi har stor succes med en ”før-aflevering” hvor byggeriet gennemgås og mangler udbedres fra de respektive underentreprenører inden den endelige overdragelse til bygherre.

Flere
referencer

Vesterbrogade 16-20

Cj Group har opført et spændende udfyldningsprojekt beliggende på Vesterbrogade 16-20 / 14B-20B, 8000 Aarhus

Stationsparken

Projektet omfatter opførelse af 2 punkthuse i 3 etager og 2 punkthuse i 4 etager

Dortheavej

På Dortheavej i København har Cj Group været totalentreprenør på opførelsen af et etageboligbyggeri for