Botilbuddet Kragelund

BESKRIVELSE
Genopbygning af botilbud med 12 boliger samt fællesarealer i Højbjerg

BYGHERRE
Aarhus Kommune, Sociale Forhold og Beskæftigelse

BYGGEÅR
2015

AREAL
870 m²

ENTREPRISEFORM
Totalentreprise

Da Botilbuddet Kragelund nedbrændte i 2013, fik Cj Group til opgave at stå for genopbygningen i totalentreprise.

Den nye bygning er i 2 plan og indeholder 12 stk. 2-vær. boliger samt fællesrum, fælleskøkken- og opholdsrum. Herudover er der opført 18 depotrum i et eksisterende anneks.

De 12 boliger er opført i lavenergiklasse 2015 og ud fra en strategi om fokus på bo- og livskvalitet kombineret med energioptimering og rationel byggeteknik.

Den nye bygning indpasser sig flot i den historiske bygningskontekst omkring det tidligere teglværks arealer og øvrige bygninger.

Der er i byggeprogrammet lagt stor vægt på Recovery-tankegangen, og botilbuddet fungerer primært som en boligbebyggelse, hvor beboerne med støtte fra personalet rehabiliteres og styrkes mentalt til at flytte i egen bolig efter en afgrænset periode.

Cj Group’ s ydelser på projektet:
Budgetansvar | PSS og arbejdsmiljøkoordinering | Projekt- og byggeledelse | Kvalitetssikring og D&V

Som totalentreprenør, er vi ansvarlige for kvalitetssikringen på hele projektet. Og ligesom på alle vores projekter, ligger Cj Group stor vægt på at kunne medvirke til en “mangelfri aflevering til tiden”. Afleveringsprocessen gennemføres bl.a. efter principperne i Bygherre Foreningens Kvalitetsudvalg ”Ny afleveringsproces” af 14. januar 2009.

Under udførelsesfasen benyttes der en digital platform til kvalitetssikring, som derved sikrer løbende udbedring af mangler som de opstår, og vi har stor succes med en ”før-aflevering” hvor byggeriet gennemgås og mangler udbedres fra de respektive underentreprenører inden den endelige overdragelse til bygherre.

Flere
referencer

Hasseltoften

Opførelse af ny boligbebyggelse bestående af 5 almene boliger i lavenergiklasse 2020 ved optimering af

Vikærgården

Cj Group har været hovedentreprenør på ombygningen af et plejehjem til et sundheds- og omsorgshotel,

Grønjords Ager

For Boligselskabet Domea Odder, har Cj Group opført 35 almene familieboliger på Grønjords Ager i